Trumps handelskrig kan true fremtiden for det europæiske samarbejde

Selvom Donald Trump endnu ikke er indsat som amerikansk præsident, har han allerede vendt op og ned på meget herhjemme. For en række trusler om en handelskrig mod Danmark og mulig militær overtagelse af Grønland har for alvor skabt hektiske dage hos regeringen og hos danske diplomater. Torsdag samlede statsminister Mette Frederiksen (S) 17 af Danmarks mest toneangivende topchefer. De kom fra landets største og mest indflydelsesrige virksomheder til et historisk møde, hvor de blev informeret om den truende handelskrig. Berlingske har spurgt lektor Jens Ladefoged Mortensen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet om, hvad der kan vente os, hvis Trump gør alvor af sine trusler. »Under en normal handelskrig vil man udpege områder, som vil gøre mest ondt på modparten, og så true med at ramme der. Vi må antage, at der er en strategi om, hvad der kan påvirke dansk eksport mest muligt,« siger Jens Ladefoged Mortensen. Hvilke brancher skal vi være mest bekymrede for? »Der er tre områder, hvor de særligt kan påvirke os: medicin, grøn energi og maritime services. Paradokset er, at det meste medicin bliver produceret i USA, og det kan de ikke lægge told på. Grøn energi kommer til at handle mest om investeringer, der vil blive skubbet ud i fremtiden. I forhold til shipping kunne det handle om at forbyde adgangen til amerikanske havne, men så er vi ovre i noget, som mere minder om sanktioner,« siger lektoren. Livstruende krise for EU Han understreger, at det bliver meget svært for amerikanerne at udpege specifikke danske varer, fordi de ankommer til USA som EU-produkter og ikke som danske varer. Jens Ladefoged Mortensen er ikke i tvivl om, at de øvrige EU-lande vil reagere kraftigt, hvis Danmark bliver udsat for en handelskrig. »Vi taler her om noget grundlæggende i det europæiske samarbejde, og det her vil være et angreb på fundamentet i det europæiske samarbejde. Vi er et marked med ens toldgrænse og med fælles handelsmyndigheder, og derfor er jeg ikke i tvivl om, at der kommer opbakning fra de andre lande, fordi det ellers vil kaste hele EU-projektet ud i en nærmest livstruende krise.« Ifølge Jens Ladefoged Mortensen adskiller konflikten sig fra andre tidligere handelskrige, fordi Trump bruger økonomiske trusler for at opnå en politisk målsætning – nemlig at overtage Grønland. »Det er svært at forhandle om, fordi Trump ikke kan få Grønland på samme måde, som Panama heller ikke kan give ham Panamakanalen. På den måde er det meget usædvanligt, at man blandt allierede bruger økonomiske trusler for at opnå noget politisk. Der findes næppe historiske fortilfælde, fordi det normalt mellem allierede handler om, at hver part har økonomiske målsætninger,« påpeger han. Dårlig meningsmåling for Trump Spørgsmålet er, hvad der kan få Donald Trump til at droppe kravet om Grønland og i stedet fokusere på andre emner. Det kunne for eksempel være, hvis amerikanerne ikke bakker ham op her. Og det tyder de første meningsmålinger ikke på. Ifølge en fra mediet USA Today fredag er hovedparten enten imod eller mener, at det er urealistisk. Særlig interessant er det, at blot 23 procent af de republikanske vælgere mener, at Trump skal gå efter at overtage Grønland. »Republikanerne sidder på Kongressen, men vi skal huske på, at de alle sammen skal vælges igen. Hvis det viser sig, at det ikke er populært indenrigspolitisk og heller ikke blandt republikanske vælgere, så er populismen sådan, at man vender sig mod noget andet,« siger Jens Ladefoged Mortensen. Han er dog ikke i tvivl om, at der blandt Trumps tætteste støtter er opbakning til planerne om at gøre Grønland amerikansk. »Det er tydeligvis en idé med dybe rødder i Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitiske logik. Men når det er sagt, har der nok været et hul i vores egen arktiske strategi, som amerikanerne ikke mener, at vi har taget helt seriøst. Det gælder ikke bare Trump, men også tidligere amerikanske præsidenter,« siger han. Han mener, at Danmark skal gøre meget for at få sikkerhedspolitikken adskilt fra den mulige handelskonflikt. »Vi bliver nødt til at få adskilt det geopolitiske fra det handelspolitiske. Vi skal helst tale om de sikkerhedspolitiske udfordringer deroppe inden for NATO, diskutere mulige nye investeringer i Grønland og få handelspolitikken ud af det her,« siger Jens Ladefoged Mortensen. Under valgkampen sagde Trump, at han vil indføre told på 10-20 procent på alt, hvad USA importerer, og yderligere en særlig højere afgift på alt, hvad der kommer fra lande som Kina, Mexico og sågar Canada. Torsdag hed det fra Trump, at han allerede mandag vil oprette et kontor, som skal opkræve den nye importtold. I forhold til Danmark har han på et pressemøde i Florida for nylig sagt, at han ikke kunne afvise brugen af høj straftold og militær magt mod Danmark i spørgsmålet om Grønlands fremtid. https://www.berlingske.dk/virksomheder/trumps-handelskrig-kan-true-fremtiden-for-det-europaeiske-samarbejde